






Hadsundvej 80, 8930 Randers NØ
Murermestervilla med smukke sprossede vinduer
En smuk og statelig murermestervilla med sjæl, historie og en have, der næsten føles som sin egen lille park.
Villaen er opført i 1933 og fremstår i dag som et klassisk og velproportioneret hjem med respekt for de oprindelige arkitektoniske linjer. De røde teglsten, det markante saddeltag, de sprossede vinduer og det elegante indgangsparti giver boligen et tidløst og harmonisk udtryk.
Boligarealet udgør 160 m², og med en anvendelig kælder på 70 m² får I her en bolig med både plads og mange muligheder.
Tilbygningen fra starten af 1980’erne er udført med stor respekt for husets oprindelige stil. De runde vinduer er videreført og skaber en smuk sammenhæng mellem det oprindelige og det tilførte – en naturlig helhed, hvor intet virker tilfældigt.
Indenfor bydes I velkommen i en elegant hall med svungen trappe til førstesalen. Stueplan rummer et hyggeligt spisekøkken samt en stemningsfuld spisestue med videre adgang til opholdsstuen i tilbygningen. Derudover får I to stuer en suite med brændeovn. I alt tre smukke opholdsrum med stuklofter og plankegulve, der understreger husets klassiske charme. Her er også et badeværelse med bruseniche.
På førstesalen venter et skønt masterbedroom med fransk altan og en betagende udsigt til naturen og skoven omkring Bækkelunds stien. Derudover er der to store, lyse værelser samt et mindre værelse, der egner sig perfekt som kontor eller gæsteværelse. Etagen rummer desuden et badeværelse med brus.
Kælderen byder på et stort bryggers og tre disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.
Haven er noget helt særligt. En smuk, opvokset have med store træer, der skaber en næsten parklignende stemning og giver en helt særlig ro og afskærmning.
Der er indkørsel fra Marienborgvej med carport samt ekstra parkeringspladser.
Et hjem, der både mærkes og opleves – og som skal ses for at blive forstået



