






Infanterivej 18, 2. 106, 8930 Randers NØ
Velkommen til en lys og indbydende lejlighed, hvor planløsning, komfort og stil går op i en højere enhed.
Lejligheden byder på en fin entré med god plads til både overtøj og sko. Herfra åbner boligen sig op til et lækkert, hvidt køkken fra Designa med elegant sort bordplade og en skøn rummelighed. Køkkenet er fuldt udstyret med både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler samt de øvrige nødvendige hårde hvidevarer.
Fra køkkenet er der et lyst og åbent forløb til stuen, som fremstår indbydende og nem at indrette. Den eksisterende halvvæg giver mulighed for – hvis ønsket – at etablere et ekstra værelse eller en kontorplads.
Stuen har direkte udgang til en hyggelig altan, hvor der er plads til at nyde en rolig stund i solen – perfekt til både eftermiddagskaffen og de lune sommeraftener.
Badeværelset er stilrent og moderne med flotte grå fliser, sort armatur og gulvvarme, som tilfører en ekstra luksuriøs komfort i hverdagen.
Soveværelset er både rummeligt og funktionelt med plads til hjemmearbejdsplads, og herfra er der adgang via en elegant skydedør til et stort og praktisk walk-in.
Til lejligheden hører desuden et kælderrum med adgang via nøglebrik, og der er gode parkeringsmuligheder lige ved ejendommen.
En indflytningsklar lejlighed med en skøn atmosfære – perfekt til dig, der ønsker en moderne bolig med både funktionalitet og stil.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.



