






Tånum Bygade 38, Tånum, 8920 Randers NV
Solid rødstensvilla med nyere tag og mulighed for at skabe dit eget hjem
På en rolig beliggenhed i Tånum finder du denne velbyggede rødstensvilla fra 1984 – et solidt hus med et stærkt udgangspunkt og gode muligheder for at indrette boligen, så den passer til netop dine ønsker.
Taget er udskiftet omkring 2017/2018, og huset fremstår velholdt. De store udvendige investeringer er derfor allerede foretaget, mens du selv kan modernisere boligen og sætte dit eget præg indvendigt.
Boligen rummer en rummelig entré, et hyggeligt spisekøkken med praktisk viktualierum, to gode værelser, et stort badeværelse med vaskesøjle samt en lys vinkelstue med god plads til både spisebord og sofaafdeling. Planløsningen giver samtidig spændende muligheder. Du kan eksempelvis etablere et ekstra værelse eller åbne op mellem køkken og stue og skabe et moderne køkken-alrum som boligens naturlige samlingspunkt.
Fra stuen er der direkte udgang til den 23 m² store udestue med klinkegulv. Et skønt ekstra opholdsrum, der kan indrettes som spiseafdeling, hyggestue, hobbyrum eller blot et sted, hvor du kan nyde udsigten til haven det meste af året.
Huset ligger godt på grunden med en stor have, der kan indrettes præcis efter dine ønsker. Her er plads til køkkenhave, blomster, leg eller flere hyggelige terrasser – og foretrækker du en mere vedligeholdelsesvenlig have, er mulighederne lige så gode.
Foran huset er der en bred indkørsel med god plads til flere biler samt en praktisk carport.
Her får du en solid villa i en attraktiv prisklasse, hvor der er mulighed for at skabe et hjem med dine egne materialer, din egen stil og en planløsning, der passer til dig.



