






Nedre Vej 26, Vestrup, 8930 Randers NØ
Masser af plads, den skønneste natur og kun 10 minutter fra Randers C
Vi glæder os til at byde dig velkommen til denne skønne bolig i Vestrup, kun 10 minutters kørsel fra Randers.
Ejendommen ligger fredeligt på en rolig grusvej med naturen som nærmeste nabo. Her er udsigt til åbne marker, dådyr, der ofte kommer helt tæt på haven, og en dejlig ro, som gør beliggenheden noget ganske særligt. Samtidig er du en del af et hyggeligt lokalsamfund med gode naboer og flere børnefamilier.
Villaen er indrettet i to plan og fremstår lys, velholdt og lige til at flytte ind i. Her er god plads til både parret, der ønsker lidt ekstra albuerum, og familien, der drømmer om mere plads. Huset har bevaret sin fine charme med originale detaljer fra 70'erne, og du kan med tiden sætte dit eget præg.
I stueplan finder du en skøn lys stue med masser af plads til både sofaarrangement, spisebord og hyggelige sammenkomster med familie og venner. De store vinduespartier giver et dejligt lysindfald og udsigt til haven. Der er et skønt stort køkken med ældre, velholdte elementer og udgang til terrassen. Herudover byder stuteetagen på en fin entre, badeværelse og gæstetoilet, bryggers og viktualierum.
Førstesalen er indrettet med et stort soveværelse med skabe og med udgang til en udsigtsaltan. Der er herudover 3 gode værelser.
Udenfor venter en stor, sydvendt terrasse og en dejlig, ugeneret og indhegnet have med græsplæne, blomsterbede og mulighed for køkkenhave. Her er masser af plads til både leg, grillhygge og afslapning. Den imponerende, flere hundrede år gamle rødbøg giver en skøn skyggeplads på varme sommerdage, og udsigten over markerne gør udelivet til noget ganske særligt.
Og selvom du bor midt i de skønneste naturomgivelser, er hverdagen nem. Der er kun ca. 5 minutters kørsel til indkøb, skole, daginstitution, idrætshal, rideskole og kro, mens Randers C kan nås på ca. 10 minutter. Desuden er der busforbindelse mod Randers blot omkring 100 meter fra ejendommen.
Her får du kort sagt et dejligt, indflytningsklart hjem med masser af muligheder, en skøn have og naturen helt tæt på. Et oplagt alternativ til lejligheden – og en mulighed for at få rigtig meget plads og livskvalitet for pengene.



