Vestergade 66, 4. th., 8900 Randers C

5 værelses herskabslejlighed ved Banegården

Vi er stolte over at kunne byde jer velkommen til måske den flotteste herskabslejlighed i Randers med en formidabel udsigt og placeret helt perfekt i forhold til kulturliv, Banegården med transport mod Århus og med få minutters gang til grønne områder.
Lejligheden ligger i en meget velholdt ejendom, hvor der gennem tiden er gennemført en struktureret vedligeholdelse, blandt andet også med udskiftning af tag og vinduer.
En lys og dejlig opgang fører jer op til lejligheden enten via de flotte brede trapper eller via elevator. Og når I træder ind i lejligheden, bydes I velkommen af en lang smuk gang, hvor der er god plads til at hænge overtøjet. Fra gangen kommer I ind i et stort køkken/alrum med flotte hvide elementer fra HTH og med udgang til altan. Der er 3 smukke stuer en-suite, hvor der i øjeblikket er indrettet en smuk spisestue, opholdsstue og endnu en stue, hvorfra der er udgang til udsigtsaltan. I denne stue er det også muligt at etablere et værelse.
Lejligheden har endvidere et soveværelse med 3-fløjet skab og et ekstraværelse samt et elegant badeværelse med stor bruseniche, vaskesøjle og en flot flisebelægning. Lejligheden har yderligere et gæstetoilet udført i samme materialer.
Overalt fremstår lejligheden så elegant og præsentabel med flotte stuklofter, flotte vægge og smukke plankegulve, og er lige til at flytte ind i.
Lejligheden er en del af en velfungerende ejerforening med professionel administrator. Der er en fantastisk tagterrasse, hvor man nemt kan smutte op og nyde udelivet og blev begunstiget af smukke solnedgange i horisonten. På tagterrassen er der borde-/bænke-sæt til fri afbenyttelse.

Ring til os for en fremvisning på 8710 4100 eller book via www.hellegade.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.