Erik Klippings Vej 10, 8960 Randers SØ

Rummelig villa med dejlig beliggenhed i Kristrup

Der er hele 255 etagemeter at gøre godt med i denne rummelige villa i Kristrup. Stueplanet byder på et stort opholdsmiljø, en udestue og et badeværelse, på første sal er der tre værelser og et badeværelse mere, og endelig får I en fin kælder. Sommerdagene kan I nyde i den solrige have.

Køkken-alrummet er i direkte forbindelse med stuen, og lysindfaldet er virkelig flot med vinduespartier i flere retninger. Her får familien lyst til at samles på tværs af lektier, leg i stuen og madlavning. Der er også charmerende detaljer såsom karnappen med farvet glas, og fra alrummet er der dobbeltdøre til udestuen, som har en terrassedør.

Badeværelset i stueplan er med bruseniche, mens badeværelset på første sal er med kar, så det er både let med det hurtige morgenbad og det afslappende karbad. Heroppe ligger også de tre værelser, hvoraf det ene er særligt stort. Der er mange gode bonuskvadratmeter i kælderen, som er udnyttet med et gæstetoilet og et bryggers foruden fem disponible rum. Etagen har desuden direkte forbindelse til garagen.

I haven hersker der en rigtig rar stemning med masser af solskinstimer, og så er arealet stort, så der er plads til spil og leg samt havemøblerne og grillen. Der er i øvrigt flere terrasser, og den ene er hævet i forbindelse med opholdsmiljøet.

Ejendommen ligger centralt med gåafstand til busforbindelser og Børnehuset Troldhøj, mens en overskuelig cykeltur kan tilbagelægge ruten til Kristrup Skole, indkøb, biblioteket og en masse forskellige fritidsaktiviteter. I kan også cykle til centrum af Randers, eller bilen kan få jer frem på fem minutter.

Ring til os på 8710 4100 for fremvisning eller book på www.hellegade.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.