Hattemagervej 12, 8920 Randers NV

Velindrettet familiebolig på lukket villavej

Vi er stolte over at kunne byde jer indenfor i denne skønne bolig på hele 170 etagemetre, fordelt på et 85 m² stort stueplan med kæmpe køkken/alrum og 85 m2 højloftet kælder med masser af plads og gode disponible rum. Boligen er ideelt beliggende på en fredelig, lukket villavej i det attraktive Håndværkerkvarter. Boligen er helt perfekt for jer, der ønsker nærhed til alt, samtidig med at børnene kan lege frit og sikkert i nabolaget.

Stueetagen byder velkommen med en indbydende entre, der fører til det store køkken/alrum. Her er højt til loftet og masser af plads, hvor familien kan samles til hverdag og fest.

Fra køkken/alrummet er der åben forbindelse til stue med brændeovn, der tilføjer varme og charme på de kølige dage. Stuen har direkte adgang til en 14 m² stor udestue, som giver jer ekstra plads. Her kan I nyde ekstra plads året rundt, uanset vejret.

Fra udestuen er der adgang til den skønneste altan, hvor solen kan nydes til langt ud på aftenen, og hvor der er god plads til hyggelig samvær med familie og venner. Altanen fører ned til en eventyrlig have, en sand oase, hvor der er rig mulighed for leg, afslapning og sociale sammenkomster.

Boligen på Hattemagervej 12 giver jer mere plads i den rummelige og højloftede kælder på 85 m², der blev nyrenoveret i 2021. Her er der et stort badeværelse og 3 store og 2 mindre disponible rum, der kan indrettes efter behov. Herfra er der også direkte adgang til både garage og den indbydende have. Kælderen er velklimatiseret med DUKA varmegenvinding.

Beliggende på den hyggeligste lukket villavej i det familievenlige Håndværkerkvarter, er I kun en kort gåtur fra børnepasning, skole og indkøbsmuligheder. Dette er et kvarter, hvor det er let at trives og nemt at organisere hverdagen.

Er I blevet nysgerrige efter at se mere, så kontakt os i dag for en fremvisning og se selv, hvorfor dette kunne blive jeres nye hjem.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.