Ebeltoftvej 13, Tammestrup Mark, 8960 Randers SØ

Landlig idyl og bynær bekvemmelighed

Vi glæder os til at vise jer denne charmerende bolig, som fremstår helt skarpt med en nyligt pudset og malet facade, udført i sommeren 2024. Ejendommen er udstyret med et stærkt tag fra 2011, hvilket sikrer mange års holdbarhed og tryghed. Beliggenheden ved hovedvejen gør det let og hurtigt at komme videre ud på motorvejen E45, og ejendommen ligger kun få minutters kørsel fra Assentoft, Randers Storcenter og Djursland.

Med udsigt til marker og enge, rigt dyreliv og fredelige omgivelser kombinerer boligen landlig idyl med kort afstand til byens bekvemmeligheder. Grunden rummer en skøn gårdsplads og en charmerende urtehave, hvor I kan nyde udelivet i fulde drag.

Indenfor byder boligen på en lys og indbydende entré, som leder videre til et stilfuldt køkken fra 2022. Køkkenet har en elegant nedsænket vask og mørke elementer, der skaber en flot kontrast i rummet. Fra køkkenet er der adgang til en stor, hyggelig vinkelstue med plads til både spiseafdeling og sofagruppe, hvor de originale gulvbrædder tilføjer varme og karakter.

Ejendommen rummer desuden et lækkert badeværelse med bruseniche og fire dejlige værelser, hvoraf ét er indrettet som walk-in closet. På førstesalen finder I et rummeligt værelse med samme gennemførte gulvbelægning som stueetagen, hvilket skaber en harmonisk stil gennem hele huset.

Udendørs kan I glæde jer til en lille have foran boligen og en terrasse med udgang fra stuen. Den stemningsfulde gårdsplads er perfekt til udendørslivet fra morgen til aften, og det tilstødende udhus på 20 m² er velegnet som festlokale, krea-rum, gårdbutik eller hvad I drømmer om.

Vi glæder os til at vise jer denne fantastiske ejendom. Ring til os på 8710 4100 eller book en fremvisning via www.hellegade.dk.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.