Gørtlervej 46, 8920 Randers NV

Indflytningsklar 1-plansvilla i det attraktive Håndværkerkvarter

Velkommen til denne skønne villa, der forener moderne komfort med en fantastisk beliggenhed i det eftertragtede Håndværkerkvarter. Her får du en velholdt bolig, der er løbende moderniseret, herunder med nyt tag fra 2024 og ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og behageligt indeklima. Der er desuden gjort klar til opsætning af ladestander – en praktisk løsning for den miljøbevidste boligejer.

Villaen byder på en imødekommende planløsning, der gør hverdagen både funktionel og rummelig. Fra det lyse vindfang træder du ind i en bred hall, hvor gæsterne bliver budt velkommen i en venlig og åben atmosfære. Husets hjerte er det dejlige køkken-alrum med hvide elementer og en køkkenø, der skaber en naturlig forbindelse til spiseområdet. De store sydvendte vinduer sikrer et skønt lysindfald, mens den store opholdsstue inviterer til samvær og hygge med direkte udgang til den ugenerede terrasse. Boligen rummer et rummeligt soveværelse og tre gode børneværelser, hvilket gør den ideel til børnefamilien. Badeværelset er delvist renoveret af sælger, og derudover findes et fint gæstetoilet. Bryggerset byder på ekstra opbevaringsplads samt direkte udgang til haven.

Lysindfaldet er en af hjemmets særlige kvaliteter – strategisk placerede lystunneller skaber en behagelig, lys og luftig atmosfære i hele huset.

Haven er et kapitel for sig. Med over 1.100 m² får du en ugeneret, privat oase, hvor der er rig mulighed for leg, afslapning og udeliv. Her kan du nyde hyggelige aftener ved bålet eller skabe din egen wellness-oase med et vildmarksbad. Der er også plads til kreative projekter i de to værksteder – det ene oplagt til f.eks. keramikværksted. Der er også garage og redskabsrum.

Med denne villa får du ikke blot et skønt hjem – du får en enestående kombination af moderne bekvemmeligheder, en velindrettet bolig og en unik beliggenhed tæt på grønne områder, indkøb, sportsfaciliteter, banegården og Doktorparken – alt sammen i kort afstand til centrum.


Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.