Her får I et indflytningsklart rækkehus med blandt andet Vola-armaturer og et stilrent Aubo-køkken, som er en af de seneste tilføjelser. Vinduerne er også skiftet, og så skal I glæde jer til at opleve udsigten over Gudenådalen, som imponerer året rundt, ligesom I har den mod både syd og vest. I bor også i et stille kvarter nær Randers og med kort afstand til motorvejsforbindelser.
Grundplanen er uden spildplads, og I går direkte ind i bryggerset via carporten. Herfra nås køkken-alrummet med grebsfrie elementer og Vola-indbygningsarmatur i hvid, så det matcher skabsfronterne. Udsigten fra spisepladsen over naturen er noget helt særligt. Videre smelter alrummet sammen med en lys stue med dør til haven. Boligen har to værelser, og det ene ligger i eget afsnit med adgang til badeværelset via en lille gang. Herude går det hvide Vola-armatur i øvrigt igen, så der er tænkt godt over en rød tråd i hjemmet. Sælger har installeret luft til luft varmepumpe, der bidrager til et lavt energiforbrug.
Udendørs er solgården et dejligt opholdssted, og herfra kan I ligeledes betragte den smukke natur, som rækkehuset ligger ud til. Haven fremstår meget velholdt med flotte bede, der understreger idyllen.
I vil falde godt til i Over Hornbæk, som ligger tæt på Randers, hvilket giver jer mulighed for at bo roligt og tilbagetrukket, men samtidig nær en større bys mange forcer. Lokalt har I dog alt, hvad I skal bruge, og I kan gå til indkøbsmuligheder, Hornbækhallen og Hornbæk Skole. Bussen stopper 550 meter fra huset, mens pendleren får en kort rute til motorvejen. Naturen er selvfølgelig den helt store spiller, og I skal glæde jer til at træde direkte ud i den fra jeres nye hjem.
Ring til os på 8710 4100 for fremvisning eller book på hellegade.dk